Spar på strømmen

Du behøver ikke en elektriker for at finde steder i dit hjem, hvor du kan spare på elregningen. I gamle dage var det de hårde hvidevarer og elvarmen, som kunne få elregningen til at eksplodere. I dag er det de mange it- og underholdningsapparater, som vi omgiver os med. Vores hjem bugner af spillekonsoller, computere og fjernsyn. Du kan dog gøre en hel del ting, for at nedbringe din hustands samlede elforbrug uden at skulle leve i mørke uden underholdning.

elektriker-københavn

Sørg altid for at vælge de mest energibesparende hvidevarer. Du kan se, hvilke hvidevarer der er mest energieffektive ved at se på deres energimærkning. Det bedste valg er A++ eller A+++. Ved at vælge et køle-fryseskab mærket med A+++ fremfor et skab mærket med A+ kan du spare over 300 kroner om året. Tænk også over, hvordan du anvender dine hårde hvidevarer. Vask med koldvandsvaskepulver på den halve temperatur og spar op til 500 kroner om året. Ved at bruge tørresnoren om sommeren i stedet for tørretumbleren kan du spare flere hundrede kroner om året. Har dit hus en ældre cirkulationspumpe, kan du spare omkring 600 kroner om året på at udskifte den til en A-pumpe.

Hvis du slukker for internettet, når du ikke bruger det, sparer du over 100 kroner om året. Hvis du derudover skifter den gamle stationære computer ud med en bærbar, henter du helt op til 1000 kroner årligt. Når du køber et nyt fjernsyn, så gå efter et energivenligt et af slagsen. Et 32 tommers tv med A-mærke frem for D sparer dig flere hundrede kroner årligt. Anskaf dig desuden elspareskinner til stuen, kontoret og børneværelserne, så du kan slukke for unødvendigt standbyforbrug og spare mellem 100 og 200 kroner om året.

Det er en god idé løbende at holde øje med dit elforbrug. Det giver en større bevidsthed om, hvornår du bruger mere strøm end gennemsnitligt. Du vil se, at du sikkert anvender mere el i december måned end resten af året, fordi du både sætter flere lys op, laver mere mad, bruger tørretumbleren oftere og generelt er mere hjemme i forbindelse med juleferien.

Gå eventuelt dit hjem igennem sammen med en elektriker for at få flere gode idéer og råd til at spare på elregningen. Har du brug for en elektriker i København, kan du trygt ringe til GSR Teknik. Vi kommer gerne ud til dig og hjælper dig med at spare på strømmen. Vi installerer gerne dine nye energivenlige hvidevarer. Vi kan også komme med et kompetent sikkerhedstjek af din bolig i København, så du ved, at alt er i skønneste orden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *