Hvad laver en maler egentlig?

Jobtitlen antyder, hvad der er en malers primære opgave nemlig at male. Alligevel er det ikke så simpelt som så, for maling indebærer både en masse forskellige opgaver og opgaver i mange former for virksomheder. Malervirksomheder kan både være helt små enkeltmandsvirksomheder, mindre virksomheder med et par svende, et par lærlinge og en mester eller store virksomheder med hundredevis af malersvende. I Danmark er den sidste type virksomheder sjældne, og de fleste malere er ansat i mindre virksomheder, fortæller den populære maler i København.

male_loft

Arbejde hos private
Malerarbejde hos private er oftest mindre opgaver, hvor for eksempel stuen eller køkkenet skal males eller vinduerne skal have en ny omgang maling udenpå. Denne type arbejde indebærer en del kundekontakt, hvor en god maler altid vil samarbejde med kunden om at finde ud af, præcist hvordan kundens behov bedst kan dækkes. Her vil en maler også kunne rådgive om farve- og malingsvalg og på den måde sørge for kunden er tilfreds med arbejdet, når opgaven er udført.

Arbejde hos erhvervsvirksomheder
Ofte er arbejde for erhvervsvirksomheder større opgaver end hos privatkunder. En opgave kan for eksempel være maling af et nyt domicil eller et kontor på flere etager. Malermestre kan også få opgaver fra for eksempel bygherrer, hvor en hel række nybyggede lejligheder eller huse skal males i alle detaljer. Opgaverne her kan inkludere spartling, filt, maling af træværk, vægge, trappeopgange og meget andet.

Restaurering
Nogle malere er specialiserede i restaurering. Ofte vil malersvende, der hovedsageligt beskæftiger sig med denne type arbejde være videreuddannede som dekorationsmalere. Restaureringsopgaver kan være alt fra gamle lejligheder til bevaringsværdige huse eller endda herregårde og slotte. Denne type opgaver kræver ofte at maleren sætter sig ind i gamle håndværksmæssige teknikker og bruger gamle materialer.

Djævelen sidder i detaljen
I modsætning til for eksempel en VVS’ers arbejde, er en malers arbejde altid synligt. Et ordsprog siger, at djævelen sidder i detaljen og dette er under alle omstændigheder tilfældet for en maler. Når en malers arbejde er udført vil alle kunne inspicere og have en mening om det, og derfor er det vigtigt, at en maler er detaljeorienteret. Dårligt malerarbejde på en lille del af et stort byggeri antyder sjusk på hele projektet, og på den måde kan man som maler altid regne med at ens arbejde bliver bemærket. Det gælder heldigvis også, når man udfører et godt stykke arbejde. Lige meget om man giver en trappeomgang en ny omgang maling eller man står for et stort kontorbyggeri, vil malerens arbejde altid være prikken over i’et som alle ser.

Malerfirmaet Sommerlund Aps
Livjægergade 33
2100 København Ø
Telefon: 20 16 17 86

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *