Category Archives: fysiurgisk massage

Hvad laver en sportsmassør?

Er du interesseret i at behandle og lindre smerte? Så kan det være du skal uddanne dig til sportsmassør.

Uddannelsen

Det første skridt er at finde et godt sted at blive uddannet og certificeret. Det sted du vælger skal gerne være et, som aftager deres egne elever. Dermed ikke sagt, at de skal ansætte alle deres gamle elever, men hyrer de konsekvent ingen, er det et rigtig skidt tegn. En anden ting du bør være opmærksom på er prisen. Uddannelse til alternativ behandler  er ikke støttet af staten, og kan derfor være temmelig dyrt. Sørg for at du med en rimelig arbejdsindsats, kan forvente at tjene dine penge ind igen. Uddannelsen består ofte af flere forskellige dele såsom anatomi og fysiologi (læren om kroppen), førstehjælpskursus, sygdomslære og så selvfølgelig instruktion i massage og håndtering af kunder. Du kan altså ikke forvente, kun at skulle have fingrene i det praktiske. Mange steder vil tilbyde dig onlinekurser. Vær ekstra opmærksom på disse, ville du stole på en tandlæge, som havde taget halvdelen af sin uddannelse på nettet?

sportsmassage

Kompetencer

Når du har taget uddannelsen, kan du som udgangspunkt massere og ved en masse om kroppen. Herudover er der en række kvaliteter, som virkelig kan gøre en forskel, når du skal ud og søge job. Iblandt disse, er de vigtigste dem, som har med personlighed at gøre. Du kommer længere hvis du elsker at arbejde med mennesker, hvis du er smilende og glad, og virkelig ønsker at patienten får en god oplevelse.

Jobbet

Der er en del muligheder når du er uddannet, flere hvis du er dygtig, og lidt færre hvis du sov lidt rigeligt i timerne. I bedste tilfælde kan du arbejde for diverse sportshold som deres faste massør, i klinikker der tilbyder behandlinger, eller du kan starte din egen klinik. I værste tilfælde kan det være, at du får svært ved at finde et job. Dette er ikke fordi der ikke er rigeligt med jobs, men fordi det kræver noget særligt at varetage et sådant. I denne situation er du så heldig, at du kan læse videre. Overvej for eksempel at blive fysiurgisk massør i København.

 

Sport og sundhedscenter
Rugmarken 23 C
3520 Farum
Tlf:  70 88 43 29