Category Archives: cykelforhandler

Sådan undgår du at få din cykel stjålet

En cykel, uanset alder eller købspris, er ærgerlig at miste. Desværre oplever mange at det er særlig farligt at efterlade en cykel uden opsyn i byen. Her er det ofte de samme mennesker der altid får stjålet deres cykel, og det er langt fra tilfældigt. Der er nogle cykler som er så nemme at stjæle, at det for visse cykeltyve ikke kan betale sig at lade være. Hvis du er en af de mennesker som konsekvent får stjålet deres cykel, så overvej de følgende risici.

cyklist1

Dyr cykel, billig lås

Hvor dyr har din cykel været? Hvor meget tror du den kan sælges for “brugt” på den blå avis? Hvor dyr har låsen været? hvis svaret er meget, rigtig meget og billig, så er din cykel et oplagt mål for cykeltyveri. Hvis du køber en ny dyr cykel i København og efterlader den med den billige lås der fulgte med, så er der en stor risiko for, at din cykel står og kalder på cykeltyve. Invester i en stor bøjlelås eller en solid kæde. Det skal være en lås, som ikke lige kan klippes over med en lille boltsaks. Husk at den ikke behøver at være umulig at stjæle, bare sværere end alle de omkringstående cykler, som stadig kun har en billig supermarkedslås på.

Fritstående cykel

Det er ikke helt lovligt at låse din cykel fast til en lygtepæl eller et offentligt cykelstativ. Med det sagt, så kan det stadig spare dig for at skulle købe en helt ny cykel. Finder en cykeltyv din spritnye Cube-cykel helt uimodståelig, kan denne let samle din cykel op og tage den med sig et sted hen, hvor denne uforstyrret kan brække din nyerhvervede bøjlelås op.

Gemt væk

Nogle vil måske være fristet til at tro, at det er en god idé at sætte sin cykel ind et sted, hvor den er svær at få øje på. Desværre er cykeltyven herved også sværere at få øje på, og derved mere tryg ved at prøve at stjæle den. Stil din cykel der hvor der går allerflest mennesker forbi. Vil du gemme den, kan du gøre det imellem en masse andre cykler. Herved er chancen større for, at det er for besværligt at stjæle den, og at tyven finder en anden der er mere tilgængelig.

 

Jupiter Cykler Nørrebrogade
Nørrebrogade 209
2200 København N,
Tlf: 35 82 04 00